Fejlkontroller og indberetning

Indberetning af tilskud til Undervisningsministeriet

Indberetning af skolens tilskud kan være en kompliceret og tidskrævende opgave, oftest fordi man bruger lang tid på at kontrollere og efterkontrollere, at man ikke hæver for lidt eller for meget.

Der findes en række kontroller i EASY-A, som tager højde for nogle fejl, men desværre langt fra alle. Der kan også opstå fejl, der, ud fra et systemmæssigt synspunkt ikke er et problem, men hvor skolen bør være opmærksom på, om dette er korrekt.

Et eksempel på dette kunne være, at en elev går på et kursus, hvortil der hører en køreteknisk takst (FKKØR). Men da eleven har afbrudt sin uddannelse, uden at deltage på det køretekniske anlæg, er skolen ikke berettiget til dette tilskud. Hvis tilskuddet alligevel hæves, vil det ikke give anledning til advarsler fra EASY-A. Til dette formål har vi udviklet en kontrol, der giver en liste over stoppede elever med FKKØR, som skolen manuelt kan kontrollere.

Over 30 ekstra kontroller

Vi tilbyder i øjeblikket over 30 kontroller, der ikke findes i EASY, som belyser fejl eller potentielle problemområder. Disse kontroller kan, med fordel, køres løbende, men bør indgå som en integreret del af skolens indberetning.

Kontrollerne omfatter alt lige fra fraværsindberetning, udbudsindberetning og til de enkelte holdplaceringer. Her kontrolleres sammenhæng mellem dage og timer, status og rekvirenter, at kendte takster ikke glemmes og meget andet.

Læs vores side om fejlkontroller for at få mere information.

Har du brug for hjælp eller rådgivning?

Vi sidder klar med professionel hjælp og kompetent rådgivning, til din indberetning - og de problemer, som kan opstå før, under og efter.

Læs mere på support siden.

Økonomisk fordel

Udover at sikre, at skolen hæver det berettigede tilskud - hvilket har en direkte økonomisk konsekvens - kan du også spare mange penge og meget tid på efterforskningen af fejlene.

I modsætning til EASYs egne papir-kontroller, har du muligheden for at klikke direkte i kontrollen og hen på den elev eller det hold, som er relevant. Det gør, at du hurtigt kan undersøge og afgøre, om der skal gøres noget. Med et enkelt tryk på en tast, kan du opdatere kontrollen og hurtigt arbejde videre.

Vi har flere løsninger

Vi har løsninger der kan lette dit arbejde med administrationen af AMU, lovgivning samt generel skoleledelse.

UDDATA AMU-Support

  • Adresse: Græsholmevej 56, 5700 Svendborg
  • Email: uddata@uddata.dk
  • Telefon: 72 22 61 01
  • Website: http://www.amu-support.dk
  • CVR: 25 88 73 36

Nyhedsbrev

Vores produkter er i konstant udvikling, derfor tilbyder vi at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så er du altid er opdateret.